Brandvæsen

Undersøgelse: 89 pct. modtog varsling på mobiltelefonen

Hvert år den første onsdag i maj tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne og S!RENEN, der udsender varslinger på mobiltelefonen. I år blev S!RENEN testet for anden gang. Sidste år modtog 64 pct. af befolkningen varslingen på mobiltelefonen. Det tal er i år steget til 89 pct., viser en ny undersøgelse.

Præhospital

Opgiver at søge om penge til flere præhospitale enheder

Det er i øjeblikket så svært at rekruttere ambulancepersonale, at det ikke giver mening at søge om penge til at indsætte flere præhospitale enheder – for det vil være særdeles vanskeligt at bemande dem. Sådan lyder konklusionen hos Region Nordjylland, der i stedet vil søge Sundhedsstyrelsen om puljemidler til at optage flere redderelever samt til at videreføre akutlægebilen i Hjørring.

Præhospital

Slipper for ambulance-bod på 9 mio. kr.

Region Hovedstadens nye ambulancetjeneste er generelt kommet godt fra start, men ambulancetjenesten havde store udfordringer i 4. kvartal 2023. Hvis ambulancetjenesten havde været underlagt samme bodbestemmelser som regionens private operatør, så havde det kostet en bod på 9 mio. kr. Det slipper regionen dog for, mens Falck i kontraktens første år har betalt 32 mio. kr. i bod til regionen.

Præhospital

Debat: Ny paramedicineruddannelse er et helt nødvendigt skridt

Den nye paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau er et helt nødvendigt skridt for at imødekomme fremtidens krav til faget og for at opnå den anerkendelse, som faget fortjener. Der er behov for en uddannelse med en markant sundhedsfaglig profil og det får vi nu. Sådan lyder det fra bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab i dette debatindlæg.

  • Præhospital
    I de kommende tre år planlægger Ambulance Syd at indkøbe 56 nye ambulancer samt op til ni ekstra ambulancer i løbet af perioden. Ambulanceoperatøren har nu sendt leverancen i udbud, hvor der også er en option på leverance af et løftesystem.
  • Brandvæsen
    Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.
  • Google Maps
    Brandvæsen
    Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.
  • Brandvæsen
    Onsdag gennemfører Folketingets Forsvarsudvalg en stor høring om fremtidens beredskab. Målet med høringen er at undersøge den aktuelle status for det danske beredskab og se fremad mod kommende udfordringer. Under høringen vil en række eksperter også dykke ned i emner som trusselsbilledet, sikkerhedsmæssige udfordringer og hvordan samfundet bedst griber sine beredskabsopgaver an.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.
  • Brandvæsen
    Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Esbjerg, Varde og Fanø overvejer fælles beredskab

Regeringens overvejelser om en ny struktur for det samlede redningsberedskab har sat gang i lokale bestræbelser på at komme en strukturreform i forkøbet. Senest er det Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, som overvejer at etablere et fælles beredskab, ”Beredskab Vestkysten”, der skal styrke de faglige miljøer, skabe mere robusthed og give stordriftsfordele.

Brandvæsen

Komfurvagter styrker brandsikkerheden hos udsatte borgere

Organisationen BrandBevægelsen har i samarbejde med TrygFonden og Beredskabsstyrelsen gennemført et pilotprojekt i Tårnby Kommune, hvor 50 borgere har fået opsat en såkaldt komfurvagt, der sikrer tryg madlavning hos f.eks. udsatte borgere. Komfurvagten er en elektronisk indretning, der overvåger kogepladerne og afgiver alarm ved brandfare – og afbryder strømmen, hvis man ikke griber ind.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen skal arbejde tættere sammen med Forsvaret

I 2018 skal Beredskabsstyrelsen rykke tættere på Forsvaret, således at Beredskabsstyrelsens indsatsevne kan styrkes og udvikles ved at udvide samarbejdet med Forsvaret på det operative område. Både Beredskabsstyrelsen og Forsvaret indgår i Forsvarsministeriets koncern, og målet med det tættere samarbejde er opnå en optimal ressourceanvendelse på tværs af koncernen.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Årets førstehjælper reddede 12-årig med hjertestop

Til en basketballtræning i Gentoftehallen reagerede Josefine hurtigt og holdt hovedet koldt, da dengang 12-årige Theo pludselig faldt om med hjertestop. Hun gik i gange med hjertemassage og sørgede for, at der blev tilkaldt både ambulance og hjertestarter. Derfor er hun nu udpeget til Årets Førstehjælper 2023 af Dansk Røde Kors.

Præhospital

BIOS: Det kan se sort ud for regionernes fremtidige ambulanceudbud

Forløbet omkring Region Syddanmarks udbud af ambulancekørslen har vist nogle alvorlige problemer, og hvis de problemer ikke bliver løst, vil det se sort ud for regionernes muligheder for fremover at sende ambulancekørsel i udbud. Det mener BIOS, som samtidig påtager sig en del af skylden for opstartsvanskelighederne – men også placerer skyld hos regionen, 3F og Falck.

Præhospital

Kun lille aktivitetsstigning i august – men stadig kraftig stigning i mistede 112-opkald

I sagen om mistede 112-opkald på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral har regionen hidtil henvist til, at der i juni og juli var en meget stor og uventet stigning i antallet af 112-opkald. Og det er da også rigtigt. Men i august var der ikke længere samme kraftige stigning. Nye tal viser imidlertid, at der i august stadig var næsten præcis det samme antal mistede 112-opkald som i juni og juli.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

SOS International går ind på det finske marked for autohjælp

Danske SOS International går nu ind på det finske marked for autohjælp og vagtcentralydelser. Det sker gennem købet af Assistance Finland, som driver en landsdækkende vagtcentral og desuden råder over et netværk af 50 lokale autohjælpsvirksomheder. Dermed vil SOS International kunne sælge autohjælpsydelser til forsikringsselskaber og til de bilimportører, som tilbyder mobilitetstjenester.

Autohjælp

Nyt forsøg skal give hurtigere oprydning efter færdselsuheld

Det er komplekst at rydde op efter færdselsuheld, og der er mange parter involveret i løsningen af opgaven. Men nu skal et forsøg på Fyn afdække nye muligheder for at rydde hurtigere op, så vejene dermed kan genåbnes hurtigere. Og det kan spare samfundet for mange penge, for alene på motorvejene koster køerne omkring 700 mio. kr. om året.

Autohjælp

Beredskaber om pilotprojekt: Et skridt i den rigtige retning

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Fra arkivet – Politi

Politi

Politiets vagtcentralsystem er nu i udbud

Rigspolitiet skal finde en afløser for Termas radiodispatch-system, der i øjeblikket anvendes i 11 af landets 12 politikredse samt hos PET. Radiodispatchen styrer radiokommunikationen mellem vagtcentraler og de operative enheder. ”Løsningen er kritisk for politiets operative virke, hvorfor det er af afgørende betydning, at løsningens brugere kan stole på og have fuld tillid til, at løsningen er robust og driftssikker”, skriver Rigspolitiet i udbudsmaterialet.

Politi

Borgere blev hyldet som hverdagshelte

Syd- og Sønderjyllands Politi har uddelt dusører til syv af hverdagens helte. De syv borgere sørgede blandt andet for at evakuere beboere ved en brand i en etageejendom i Esbjerg, ydede førstehjælp og tilkaldte hjælp ved et hjertestop samt leverede en ekstraordinær indsats som frivillig tolk på et kritisk tidspunkt.

Politi

Politifolk reddede mand ud fra brændende lejlighed

En hurtig og beslutsom indsats fra to politifolk reddede formentlig en 65-årig mands liv, efter at der mandag aften var opstået i brand i mandens lejlighed i Roskilde. Politiet var hurtig fremme, og da beboeren råbte på hjælp fra den brændende lejlighed, kravlede politifolkene ind i lejligheden via terrassen.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook